Kvalicare

KvaliCareLogo_hvid

CSR

KvaliCare er det bæredygtige valg til kompetenceudvikling i sundhedssektoren

Vi har en bæredygtig tilgang hos KvaliCare. Vi stræber nemlig efter at producere e-læring, der understøtter kompetenceudvikling af medarbejdere i sundhedssektoren. I den forbindelse sigter vi mod at drive vores sundhedsfaglige e-læring på en måde, der ikke kun er effektiv og tilgængelig, men også bæredygtig.

En traditionel undervisning i fysisk form kræver en fysisk tilstedeværelse af både underviser og kursister. I sundhedssektoren er hverdagen ofte forbundet med travlhed, hvorfor det sommetider kan være vanskeligt at forene undervisning med fysisk tilstedeværelse i løbet af arbejdsdagen.

E-læring imødekommer den travle hverdag, fordi undervisningsmaterialet kan tilgås når som helst og hvor som helst. Ved at fjerne behovet for fysisk tilstedeværelse sparer vi på menneskelige og økonomiske ressourcer.

En person der vander blomster på en afbildning af jordkloden

Bæredygtig kompetenceudvikling

Vores kunder har individuelle læringsbehov og former, hvilket vi kan imødekomme ved at tilpasse e-læringen, så den er målrettet de specifikke behov og retningslinjer.

E-læringen kan både tilpasses efter kommunens behov, men den endelige e-læringsoplevelse for medarbejderen kan også tilpasses efter dennes individuelle behov.

Når medarbejderen gennemgår e-læringen, er det muligt at sætte e-læringen på pause, få gentaget specifikke afsnit eller pointer og kursisten kan samtidig genlæse e-læringen ved at åbne manuskriptet, der vil være vedhæftet i e-læringen. Derudover kan de forskellige kurser altid genbesøges eller genbruges i andre sammenhænge.

ProOffice Gruppens bæredygtige initiativer:

KvaliCare er en del af ProOffice Gruppen, der er et nordisk softwarehus med digitale løsninger. Vi bliver anvendt af over halvdelen af de danske kommuner, alle fem regioner, et større antal private kunder samt over en million slutbrugere.

ProOffice Gruppen ønsker at være:

  • Et ærligt, troværdigt og ansvarligt softwarehus
  • Et klimavenligt softwarefirma
  • En mangfoldig og tryg arbejdsplads

Vi er overbeviste om, at de tre ovenstående fokuspunkter kan drive os mod bæredygtighed og ansvarlighed, samt at de vil skabe et vigtigt fundament for en moderne og kompetent organisation.