Vi udvikler ikke kun e-læring til det sundheds- og socialfaglige område her i huset. Vores søsterselskab ProLearning har netop lanceret et nyt kursus i god forvaltningsskik målrettet kommunale medarbejdere.
Formålet er at styrke medarbejdernes grundlag for at navigere i de situationer, hvor svaret ikke altid er entydigt.
Bedre rustet til hverdagens dilemmaer
God forvaltningsskik handler nemlig ikke kun om regler, men også om at kunne håndtere de gråzoner, som opstår i hverdagen. Kan man tage imod en gave fra en borger, og hvad gør man, hvis det ikke er oplagt, hvad der er den rigtige løsning?
Når medarbejderne arbejder ud fra de samme faglige og etiske pejlemærker, står de stærkere i mødet med hverdagens dilemmaer og er bedre rustet til at træffe velbegrundede beslutninger med borgeren i centrum.
Samme support og sparring, som I kender
Det er det samme team hos KvaliCare, der står for implementering, support og sparring undervejs. I får derfor den samme hjælp til opstart og drift, som I allerede kender fra vores øvrige løsninger.
Kurset er samtidig det første af vores e-læringsforløb med mulighed for danske undertekster. Underteksterne kan slås til efter behov og gør det lettere at følge undervisningen både gennem lyd og tekst.
I forbindelse med lanceringen tilbyder vi 10 % introduktionsrabat ved indgåelse af aftale senest 31. januar 2027 og efterfølgende implementering inden for tre måneder.
Vil I høre mere om kurset eller se en demo?

