Nye medarbejdere kommer hurtigere i gang med e-læring
Let adgang til vigtig undervisning
I Frederikshavn Kommune må nye medarbejdere ikke udlevere medicin, før de har gennemført undervisning i medicinhåndtering. Derfor er hurtig og fleksibel adgang til undervisning afgørende. Med KvaliCare e-læring er det blevet nemmere at få nye medarbejdere hurtigt i gang med den nødvendige oplæring.
Mere fleksibilitet og mindre koordinering
Tidligere stod sygeplejersker for den fysiske undervisning af medarbejdergrupper, og det krævede både tid og omfattende koordinering. Med e-læring er undervisningen altid tilgængelig og kan gennemføres, når det passer ind i arbejdsdagen. Samtidig kan medarbejderne vende tilbage til materialet efter behov.
“ Nu kan den enkelte leder eller koordinator sætte en ny medarbejder i gang, når det passer ind i planlægningen, og samtidig være tryg ved, at medarbejderen er godt klædt på til opgaven. ”
Maj-Britt Gaardbo Wiis
Sundhedsfaglig konsulent
Frederikshavn Kommune
Quizzer styrker læring og forståelse
I Frederikshavn Kommune er man særligt glad for de indbyggede quizzer, som medarbejderne skal bestå for at komme videre i undervisningen. Quizzerne hjælper med at dokumentere, at indholdet er forstået, og at medarbejderne er klar til at løse opgaven i praksis.
”Det har styrket både forståelsen og udbyttet af undervisningen”, fortæller Maj-Britt Gaardbo Wiis.
Interesseret?
Kontakt os for at høre om et e-læringsforløb, som er tilpasset jeres behov.